fbpx
7. april 2022

Påskeferie på Farvergården

påske 2022

Kom forbi Farvergården i din påskeferie fra den 11.-18. april. Vi har sørget for en hyggelig stemning og spændende påskeaktiviteter, hvor alle kan være med – både børn og voksne.

Dét, du kan opleve på Farvegården i påskeferien

Farvergården er blevet pyntet af nogle søde børn fra 2. og 8. klasse fra Kerteminde Byskole, og nu er vi klar til at åbne dørene op for vores museumsgæster.

I dagene op til påske mandag den 11., tirsdag den 12. og onsdag den 13. april kl. 12-15 klipper vi påskepynt og maler på æg på Farvergården. Arrangementet er både for børn og voksne. Tag børn og børnebørn med og få nogle hyggelige timer sammen.

Derudover kan du opleve vores faste udstillinger i tre etager. Vi har også en minibiograf, der viser film fra Kerteminde optaget i perioden 1938-1962. Se bl.a. filmen “Amanda og studenten”, hvor Kerteminde-pigen Amanda viser den udefrakommende student rundt i Kerteminde. Vi har også en udstilling, der særligt er henvendt til børn i alderen 5-10 år. Her tager Marie og Johannes jer med til 1900-tallets Kerteminde og fortæller vilkårene som barn dengang.

I den hyggelige museumsbutik har vi masser af gaveidéer –  bøger, legetøj og brugs- og pyntegenstande, der giver mindelser til midten af det 20. århundrede.

Caféen kan byde på kaffe/te og kage samt øl, vin, vand og most. Og hvis vejret er til det, kan du nyde solen i den smukke museumshave.

God Påske!