SKØNT STED FOR SJÆLEN

Besøg museumshaven

Bag Farvergården er der en skøn gårdhave med stauder og andre blomstrende vækster. Her er offentlig adgang i museets åbningstid.

Et åndehul midt i købstaden

I Farvergårdens have finder du en dejlig ro midt i Kerteminde. Der er mange hyggelige steder i haven, som er  anlagt efter gamle traditioner med staudebede, afgrænset af lave buksbomhække.  Her kan du også nyde en kop friskbrygget kaffe fra Farvergården. Så kan det næsten ikke blive mere fredeligt og skønt.

Blik til Farvergården i Kerteminde fra Haven

Prøv en væltepeter

De modige kan gøre et forsøg på den væltepeter, som vi har stående i haven. Det er ikke så let, som man skulle tro! Især ikke på de toppede brosten...

Væltepeter i Farvergårdens have